Da de dansk-norske og preussiske tropper forenede
sig udenfor Stralsund i juli maaned 1715, havde de
preussiske generaladjutanter ikke ord sterke nok til at
berømme sin allierede hærs smukke udstyr og kjække
holdning. Straks efter ankomsten indfandt Fredrik
Wilhelm I sig paa besøg i den danske leir og medbragte
blandt andet et kostbart telt som gave til Fredrik
IV. Nogle dage efter gjengjældte kong Fredrik besøget,
og som et tegn paa sin erkjendtlighed efterlod
han to smukke heste og seks lange grenaderer, af
hvilke den mindste maalte 74½ tomme, blive tilbage
i den preussiske leir.
En af disse grenaderer var nordmanden Jonas smed, der kom til at indtage hæderspladsen som fløimand i garderegimentet. I 1724 opholdt en dansk apothekersvend, Claus Seidelin, sig paa professionens vegne i Berlin. En dag fik han anledning til at gjøre en liden udflugt til Potsdam for at se paa gardens eksercis og kom til at overvære en parade. Her lærte han Jonas smed at kjende og beskriver sit møde med ham paa følgende maade:
«– – – Efter paraden besøgte jeg den største eller fløimanden af disse grenaderer, hvis navn var Jonas og var en nordmand, følgelig en landsmand; han viste mig sine handsker, som var saa store, at jeg kunde stikke min haand i hver finger, og saa sine sko, som var mere end ½ alen lange. Denne Jonas havde temmelig store drenge i Potsdam ofte den leg med, at de opreiste kunde løbe imellem hans ben, men da han engang var kjed deraf og en maadelig dreng endnu saaledes kom løbende, trykkede han knæerne sammen og traf drengen i tindingerne, saa at han faldt død
