Soldaterlege, parader og storartede pragtmanøvrer var som bekjendt i det 17de og 18de aarhundrede en almindelig fyrstelig fornøielse. I nær sammenhæng hermed stod ogsaa liebhaberiet for at samle om sig en garde af udsøgte store og staute soldater.
Den dansk-norske konge Frederik IV interesserede sig saaledes i meget høi grad for sin hestgarde, der bestod af lutter svære og kjække karle fra de forenede riger; det gik saa vidt, at det paa hans dødsleie smertede ham saart at forlade denne herlighed.
Hos ingen af Europas fyrster kom denne passion til den grad af udvikling som hos «soldaterkongen», den fredsæle kong Fredrik Wilhelm I af Preussen.
Denne lidenskab naaede hos ham en saadan høide, at man skulde være tilbøielig til at antage, at han maatte være offer for en sterkt udviklet monomani. Han forenede hos sig som ingen anden en professionel samlers gode og slette egenskaber, saavel hans utrættelige flid og redebonne offervillighed som hans hensynsløse paatrængenhed og slappe moral. Derfor var ogsaa hans hververe en sand svøbe ikke blot for hans egne lande, men ogsaa for nabostaterne.
Preussiske hververofficerer streifede om overalt, i Rusland, Ukraine, Italien, England, Irland, Danmark, Sverige; ja selv til Levanten var der paatænkt at udsende en ekspedition i dette øiemed. Det presningsvæsen, som blev bragt i system, kan med hensyn til raahed og brutalitet fuldstændig stilles ved siden af den afrikanske stammehøvdings jagt efter levende handelsvare. Man har endog eksempler paa, at kongen
