Ved Aftenstide

Fra Wikikilden
Richie & Glükstad (s. 13-14).

Snart gaar Solen til Hvile,
Synker i Bølgens Skjød;
Skogen og Markerne smile
End i dens milde Glød.

Endnu et Blik den kaster
Over den travle Jord,
Endnu et Blik, — og den haster
Ned fra sit Himmelspor.

Lidt efter lidt forstummer
Al den forvirrede Larm,
Naturen synker i Slummer,
Glemmer sin Fryd og sin Harm.


Dagens Aander bortvige,
Nattens liste sig frem,
Drage fra Drømmenes Rige
Deilige Billeder frem.

Maanen i Bølgen sig speiler,
Smiler saa venligt ned;
Klar over Himlen den seiler,
Signer Naturens Fred.

— Herre, naar Døden mig favner
Og byder mig vandre did,
Hvor Jorden jeg aldrig savner:
Gjør da min Aften blid.

Spred du din Aftenrøde
Over min svage Aand,
Da, naar jeg træt til Døde
Løses af Livets Baand.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.