Ved Aftenstide
Richie & Glükstad, (s. 13-14).
Snart gaar Solen til Hvile,
Synker i Bølgens Skjød;
Skogen og Markerne smile
End i dens milde Glød.
Endnu et Blik den kaster
Over den travle Jord,
Endnu et Blik, — og den haster
Ned fra sit Himmelspor.
Lidt efter lidt forstummer
Al den forvirrede Larm,
Naturen synker i Slummer,
Glemmer sin Fryd og sin Harm.
Dagens Aander bortvige,
Nattens liste sig frem,
Drage fra Drømmenes Rige
Deilige Billeder frem.
Maanen i Bølgen sig speiler,
Smiler saa venligt ned;
Klar over Himlen den seiler,
Signer Naturens Fred.
— Herre, naar Døden mig favner
Og byder mig vandre did,
Hvor Jorden jeg aldrig savner:
Gjør da min Aften blid.
Spred du din Aftenrøde
Over min svage Aand,
Da, naar jeg træt til Døde
Løses af Livets Baand.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |