Ved Aftenstide

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Richie & Glükstad (s. 13-14).

Snart gaar Solen til Hvile,
Synker i Bølgens Skjød;
Skogen og Markerne smile
End i dens milde Glød.

Endnu et Blik den kaster
Over den travle Jord,
Endnu et Blik, — og den haster
Ned fra sit Himmelspor.

Lidt efter lidt forstummer
Al den forvirrede Larm,
Naturen synker i Slummer,
Glemmer sin Fryd og sin Harm.


Dagens Aander bortvige,
Nattens liste sig frem,
Drage fra Drømmenes Rige
Deilige Billeder frem.

Maanen i Bølgen sig speiler,
Smiler saa venligt ned;
Klar over Himlen den seiler,
Signer Naturens Fred.

— Herre, naar Døden mig favner
Og byder mig vandre did,
Hvor Jorden jeg aldrig savner:
Gjør da min Aften blid.

Spred du din Aftenrøde
Over min svage Aand,
Da, naar jeg træt til Døde
Løses af Livets Baand.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.