Trøst

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Gyldendalske Boghandel (s. 99-100).

Jeg stod en dag — mit kald var slutt.
Jeg hadde ei mer at skrive.
Mit liv var forrundet, min længsel brudt —
men dog var jeg endnu i live — —?

I solskinnet hældet den gule bjærk
sit aarlige løv mot ruten —
Og skjønt jeg vel endnu var sund og stærk,
stod jeg der, alt foruten —

Da satte jeg mig i den lyse krok
i skinnet fra Bjærketræet —
Saa tog jeg min færdige Digtnings bok
smerteligt tungt over knæet.


Men medens de skjælvende fingre fôr
henover bokens blade,
hørte jeg fjærnt de grumme ord,
talt i en dansk ballade:

„Hør mig, min ædle Danekonge —
I maa intet klage og lide —
thi I haver faaet en søn idag,
— skaaren af Dagmars side!“