Trætte øine

Vilhelm Krag

Digte

John Griegs forlag, 1894 (s. 45-46).

Dig vier jeg mine tungeste sange
 du barn, med de trætte øine.
Livet har ei tat på dig med vare hænder
 og din sjæl blev gammel i din barndom.

Dine bryn hvælver sig i vemod,
 dit blik er så bedrøvet,
og din mund har et smil med uendeligt tungsind.

De fine voksbløde træk har dødens sarthed,
 og øinenes låg er så forunderlig tunge.

 — Dit navn står ei skrevet i livsens bøger,
og sorgen drypped sin gift i din ungdoms vin. —

Og derfor vier jeg de trætte øine
mine tungeste sange.