Til en Eidsvoldsmand
I Kamp og onde Dage bygget
blev Landet af dets gjæve Mænd.
Det Storværk stander nu betrygget.
dets Ry nu bæres videnhen.
Hvor er det herligt nu at leve
i Norge, i det frie Land!
Det skylde vi de Fædre gjæve,
som gik i Aandens Dyst foran.
En af de Mænd, som Landet bygged,
staar, Brødre, for os her idag,
hvidhaaret nu, af Kveld omskygget,
men end med Hjertets varme Slag.
Han bære Hilsen kan fra Lunden,
hvor reist blev Norges Frihedsværk.
Han hilse kan fra Høitidsstunden,
da Folkeaanden vaagned stærk.
Hil være ham, den gjæve Gamle,
den Eidsvoldsgubbe, rig paa Aar,
om hvem vi os idag forsamle
at skue, hvor han stærk end staar.
Han staar i Glands af Minder høie,
fra Fædrelandets bedste Dag,
fribaaren, Ungdomsild i Øie:
høit juble vi for ham idag!
J. Th. Rørdam.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Direktør Stenstrup paa Kongsberg den 17de Mai 1853.