Til Lyren

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
6
TIL LYREN
Originalens versemål.

Kom, min lyra! Her i den svale skygge
mangen ledig stund har vi skjemtet sammen,
skal for efterslegten på hjemligt mål en
sang vi nu synge?

Af Alkaios først dine strenge stemtes,
han, den stridsmand vild, som i våbenlarmen
og når storm-omtumlet til våde strand sit
fartøi han fæsted,


kvad om Bakkus, Muserne ni og Venus,
om den små, som trolig ved hende hænger,
og om vennen, sortøiet gut, den deilig
lokkede Lykus.

Gjest så kjær ved gudernes glade gilder,
herlig pryd for Føbus, o hil dig, lyra!
Du min sorg har lindret, så tit mit kald dig
værdigt sig viste!


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.