Skjulte Toner

En Melodi kan længe svæve
for Sjelen som et Minde kun,
og sagte kan dens Toner bæve
som Gjenlyd fra dit Væsens Grund,
og den kan Hjertets Harpe røre,
skjønt den er fjernet fra dit Øre,
og ei mer nynnes af din Mund.

Men da den dog dit Sind bevæger
var det vel ei en flygtig Sang;
ved Smertens eller Glædens Bæger
har den vist grebet dig engang.
Et Haab maaske, som Hjertet gjemte,
og banked ved og atter glemte,
er lagt i Sangens Efterklang.

Og til de skjulte Toners Kilde
i mangen Stund du drages hen;
du lytter, naar dit Sind er stille,

og hør: nu klinger den igjen,
og Sangen, som dit Indre fatter,
bevæges paa din Læbe atter,
og Haabet gjenopstaaer ved den.

Ak, tænk dig, om dit bedste Gode
var som den skjulte Melodi,
hvor øde blev du da tilmode
paa dine Minders dunkle Sti!
Hvor maatte dad it Indre stræbe,
til Ordet toned fra din Læbe,
og Hjertets Liv fik Røst deri!

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.