Denne siden er korrekturlest
Fast i hvert andet Krønikskrift
om Riddertidens gyldne Dage
gaaer der en Helt imod en Drage,
og øver da en svær Bedrift.
Der er i Fjeldets Vraa en Skat,
hvorpaa den grimme Drage ruger;
forresten røver den og sluger
alt Levende, som den faaer fat.
Da pleies Raad af kloge Mænd,
og gjennem Angst og Nød man finder:
„Den fagreste blandt Landets Kvinder
i Dyrets Vold skal gives hen.“
Den arme Lilje staaer fortabt,
og over Lyng og vilden Hede
betragter Dragen fra sin Rede
det Skjønneste, som Gud har skabt.
