Denne siden er korrekturlest
Ak, da er Verden øde,
og høstlig skummel er Vaarens Dag;
den reneste Sjæleføde
er vammel og mat af Smag.
De fredede Minder smile
ei mere, som før i en rolig Stund;
de komme som hvasse Pile
tilbage, og saare kun.
En Tone fra bedre Dage,
ja, Duften blot af en yndet Blomst,
kan true dit Bryst og nage
med manende Atterkomst.
Og lig en bævende Fange,
som intet Øie vil kjendes ved,
vandrer Du sky og bange
i Menneskers Flok og Fjed.
Tilsidst maa Sukket friste
paany den higende Himmelgang.
Naar Hjertet af Sorg vil briste,
da seirer din Sjæletrang.
