Denne siden er korrekturlest
Paa Torvet i min Fødeby
der hørtes et lysteligt Vaabengny:
med Trommer og Piber og dragne Sværd
drog over Pladsen den stolte Hær.
Hvor herligt det gik i sluttet Orden,
det drønede fast som en dæmpet Torden,
de blinkende Vaaben lig blaalige Lyn
slog blendende ned i det stærkeste Syn.
Der var en forskrækkelig Tummel i Staden:
Enhver vilde løbe og see paa Paraden.
Vi Smaadrenge vare med Lyst paafærde,
vi sade i Klynger paa Trappe og Gjerde,
af Kamplyst gløded vort unge Blod,
vi trampede Takten med spæden Fod;
vi stilled os siden i lange Rader,
marscherede tappert i Byens Gader;
vi plyndrede Søstrenes Dukkeskrin