Denne siden er korrekturlest
Vi sade i Kammeret lune og trygge,
og hørte et Haglveir mod Ruderne slaae.
Vi vilde et Korthus paa Bordet bygge,
og Alle vare vi ganske smaa.
Den første Etage var hurtigt bygget,
og Loftet blev paalagt med ringe Besvær.
Vort Gaardsrum var hegnet og luunt og skygget;
der stod alt en Hane og brammede der.
Med higende Fingre og lukkede Munde
vi hævede atter, paa Bygningens Tag,
en deilig Vaaning, hvori vi kunde
holde et straalende Søndagslag.