Denne siden er korrekturlest
Der eier den alt en Palme
med glødende Frugter paa,
der bygger den alt sin Rede
af Blomster og gyldent Straa.
Og Kronduens unge Datter,
hun daler mod Palmen ned,
og sætter sig nær ved Reden,
og lover ham Kjerlighed.
Da kan den ei længer styre
sit higende Hjertes Slag;
den hæver de vevre Vinger
og flyder fra Hjemmets Tag.
Og under den kæmper og stønner
den mægtige Bølgehær,
foroven vil Skyen dække
det smilende Morgenskjær.
Og stærkere bruser Stormen,
og Bølgen gaaer mere hvid;
det Værker i Fuglens Vinger,
snart kastes den hid og did.