Side:Welhaven - Digt.djvu/160

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Skyerne kæmpe. I vildeste Klynger
styrte de frem mod den blussende Sol.
Se, over Ossas og Pelions Dynger
stiger Titanen og knuger og slynger
Armen om Jupiters vaklende Stol.

Nu er det ude! I tættere Skarer
storme de harmfulde Jetter paany;
frem af de mulmdækte Fylkinger farer
døvende Torden, og Havbunden svarer:
Kaos skal herske, Lyset skal fly!

Skibet er grebet af Rædsel; der hviner
Stønnen og Suk fra dets Ribber og Bryst;
zitrende svaie dets Stænger og Liner,
medens de vældige Havets Laviner
styrte med Hyl over Boug, over Røst.

Ha, hvilken Sø! Som et Dovre den hænger
høit over Skandsen med Tinder og Bræ'r.
Rædsomme Nu! Over Siden den trænger!
Skibet er kastet; det raver og krænger,
ligger i Hvirvlerne dødt som et Skjær.