Denne siden er korrekturlest
Smaadrengene staae paa en meiet Ager,
og stirre mod Himlen med henrykt Sind;
mens Træerne suse for Høstens Vind,
i Luften svæve de lette Drager.
I Tankerne sidder hver Dreng deroppe,
og rider i Skyen paa Dragens Ryg,
og skuer og speider saa fri og tryg
over Sø og Eng, over Fjeldets Toppe.
See Dragen hvor deiligt den daler og stiger;
det gaaer i Gallop fra Sky til Sky;
som Potteskaar ligger den gamle By,
og Taarnet kneiser saa stort somt et Spiger.
See, Skibene seile ved nøgne Strande;
nu ere de trætte, nu vil de hjem,
men Dragen gaaer høit over alle dem;
de glide og gynge som Fjær paa Vande.
