ikke for at være Kongedømme eller for at være Republik; men et Folk lever for at udvikle sig, og dertil bruger det Kongedømmet eller Republiken, eftersom Behovet tilsiger det. Det at sige om vor Politik, at den fører ind i Republiken, er derfor uforstandig og uretfærdig Tale. Men dersom man forsyner os med absolut Veto, da gaar det med Stormmarsch mod Republiken. (Bifald.)
Men hvordan skulde det saa gaa med Foreningen med Sverige? Da tror jeg, den vil staa rigtig fast. Det er hverken Republik eller Kongedømme, som er det sande Foreningsbaand; det er Slægtskabet, de fælles Interesser og den Agtelse, vi har faaet for hverandre. Dette er Foreningens Styrke. (Stormende Bifald.) Foreningen kan maaske antage andre Former; men det kan man være vis paa: den gaar aldrig istykker.
Jeg har engang sagt til de bekymrede, at forat der skulde blive Krig med Sverige maatte flere end en Mand være gal; over Halvdelen af hvert Folk maatte blive gal, — og det er lettere for en enkelt Mand at blive det end for et Folk. Jeg tror, at hvorledes Fremtiden end bliver, staar Foreningen fast. Den har havt sine Vanskeligheder. Men disse Vanskeligheder har vi forvandlet til Betingelser, og det er det bedste og største,
