Beretning Park skulde have naaet paa sin sidste uheldige Reise, gik han overland til Sokoto, hvor Sultan Bello dog ikke modtog ham saa velvilligt som ved de første Besøg og ikke vilde tillade ham at reise videre til Bornu, med hvilket Land han førte Krig. Clapperton maatte blive, hvor han var; han blev efter adskillige udstandne Ærgrelser tilsidst syg og døde den 13de April 1827. Hans tro Tjener Richard Lander begrov ham og forsøgte paa at fortsætte Reisen, nien blev tvungen til at reise tilbage. I 1829—30 foretog Lander i Forening med sin Broder John en ny Reise og gik paa denne fra Bussa as nedøver Nigeren til dens Udløb mellem Benin og Biafra-Bugterne, hvorved denne Elv saaledes blev kjendt i dens øvre og dens nedre Løb, medens man først mange Aar senere fik Vished for, at disse hørte sammen. Lander fristede Afrikareisendes sædvanlige Skjæbne, idet han blev snigmyrdet i 1834.
I 1830 erobrede Franskmændene Algier, og dette har bidraget og bidrager fremdeles til at udvide vore Kundskaber om det vestlige Sahara, paa samme Tid som de ægyptiste Erobringer i Nubien og Øst-Sudan have aabnet Nilegnene til henimod Ækvator. Den forholdsvis større Sikkerhed i disse Egne, efterat de ere komne under Ægypten, har lokket saavel Opdagelsesreisende som Handelsmænd derhen, og efterhaanden lærte man de sumpige Landskaber omkring den øvre Nil og dens talrige Bielve at kjende.
Saaledes havde man faaet en hel Del at vide om Nordafrika, dog uden endnu at have et ordentligt Overblik. Mellem- og Sydafrikas Indre var derimod fremdeles en lukket Bog, som enkelte portugisiske Reisende kun lode os se spredte Glimt af; saaledes de to Pombeiros (et Fællesnavn paa indfødte Handelsmænd i de portugisiske Besiddelser), som forlode Angola i 1802 og først kom tilbage i 1815, efter i 1806 at have været hos Muata ja Nvo og senere indtil 1810 hos Kazembe; Monteiro fra Tete til Kazembes Hovedstad Lucenda
