Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/32

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NYE TIDER, NYE MÆ.ND saa i Almindelighed vendte sig, var Statsraad Stangs og hans Kollegers mulige Tilbagetræden. Dette drøftedes fremdeles, baade pro og eontra, uden at Nogen med større Bestemthed formaaede at give nærmere Besked, og paa denne Maade gik Julen til Ende. Det nye Aar, l873 brød frem, og det syntes, som om det maatte bringe Afgjørelser, der enten skulde aabne den nye ministerielle Æra, hvorom Rygterne havde talt, eller ogsaa for længere Tider;faa disse bragt til Taushed. Meget tydede paa, at der denne Gang kunde være noget mere Rime- lighed i den Sandhed, som laa i de cirkulerende Fortællin- ger. Hypothekbankdirektør Johan Sverdrup var nu ogsaa Gjenstand for mange Beretninger og kunde efter sin fremskudte politiske Stilling ikke undgaa at drages med ind i de opduk- kende Kombinationer. Navnlig bød i de Dage, som ofte ellers, hans uheldige Økonomi Stof til 0mtale, og der var derom meget at høre, som kunde more den talrige Del af Publikum, der ikke hyldede hans politiske Færd. Under den nye Konges første Besøg i Norge havde Situa- tionen, betragtet ganske i sin Almindelighed, i visse Henseen- der været en saadan, at Muligheden af et Ministerskifte kunde synes at ligge meget nær.l Unionsforslagets Forkastelse kunde jo efter andre Landes parlamentariske Regler tænkes at maatte have fremkaldt et saadant. Men hos os havde man endnu ikke forberedt Jordbunden for den Slags Skikke. Om Høsten 187l havde imidlertid Statsministeren ved Statsraadsafdelingen i Stockholm Georg Sibbern bestemt sig for at træde tilbage, og han havde efter Ansøgning modtaget sin Afsked. Til hans Efterfølger udnævntes 0berst Richard Kieram en Mand, der nød adskillig Anseelse som Militær, men var uden enhver politisk Fortid. Sibbern var heller ikke tilfreds med at skulle erstattes paa denne Maade, med en almindelig Kanonoflieer, som han selv udtrykte sig, og kritiserede mellem sine 0mgi- velser dette Valg. Maaske havde det været bedre, om han havde forholdt sig aldeles taus, da selvfølgelig hans kritiske Bemærkninger maatte svække Eftermandens Stilling 34