GAMLE TIDER, GAMLE MÆND Afslutning. Efter hvert blev det alt mere klart, at den engang stærke Mand i Følelsen af sin store Livskraft havde trukket for stærke Veksler paa Helbreden. Om Sommeren l872 var der udover Landene ikke megen Tvivl om, at I–2nden snart maatte være der. Norge skulde den Gang ved Hafrsfjorden og i Haugesund feire sin TusindaarSfest, og Alle ønskede, at Kongen vilde komme til denne og skjænke den forøget Glans. Men det var umuligt. I hans Sted kom Broderen, den sand- synlige Thronarving, Prins OsCar. Han foretog da tillige en mindre Reise i Ryfylke og l-lardanger, medens Kongen maatte tage en Badekur i Aachen og overdrage Regjeringen til Prinsen under sit Fravær. Prinsen tiltraadte denne i Bergen. Men endnu kunde Ingen vide, hvor nær det paa Dagen var med Kong Carls dødelige Afgang, endskjønt mangt og meget syntes at tyde paa, at det vilde gaa noksaa rask. Da kom September Maaned. Det var i Aachen blevet anseet for nødvendigt at føre den syge Konge tilbage til Sve- rige, hvilket nok kunde have sine Vanskeligheder og kun maatte ske langsomt. Toget gik den lange Vei og kom lyk- kelig over Øresund, men heller ikke længere. l Malmø blev den syge Konge liggende, og her døde han l8 September l872. Dermed var Broderen bleven Konge, og Prins OsCar besteg Thronen som OsCar N. l de følgende Dage kunde der høres mange Betragtninger over Forskjelligheden mellem de to Konger, den vel 46–aarige Carl og den snart 44–aarige Oscar. Der var nok de, som gjorde sig meget Haab om, at der nu kunde blive Plads for nye Mænd og med dem for nye Synsmaader. Men hvem kunde her give korrekt Besked? Foreløbig tog det Tid, for- inden Kong 0scar kunde indfinde sig i Norge, idet han først havde at overvære sin Broders Jordfæstelse i Stockholm og dernæst at udføre forskjelligt, som der var nødvendigt. En Ting var dog ubetinget egnet til at lade os imødese den nye Regjering med Glæde, og det var Regentens Navn. Medens Navnet Carl ingen Rod havde i vor historiske Be- 29
