Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/254

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

R1cSRErsÐoMmËm; g „Birkelar1d var idag meget nedslaaet over den Maade, hvor- paa den svenske Presse nu behandlede vore Forhold. Navnlig var han oprørt over, at [det svenske Blad] Vikingert i sine for øvrigt velskrevne og klare Artikler ikke tog noget Hensyn til, hvad der her var udrettet af Unionens og Sveriges Venner, som sandelig for den Sags Skyld havde døiet nok af Ubehage- ligheder. Han talte med Harme om, at Ingen i Sverige indsaa, at Agitationen mod vort Statsraad netop havde hentet megen Styrke deri, at de havde været Unionens gode Venner, og at det tildels var herfor, at vort konservative Parti nu blev an- grebet og mistænkeliggjort.“ Dagen efter, ]4 Marts, kunde jeg skrive: „Paa Drammens- veien traf Birkeland og jeg lidt før Kl. 3 Emil Startg, der spøgte med den elskværdige Didrik Sehnitler, som om han stod udenfor altsammen. l Schnitler var forbauset over Stangs Ro. Men jeg er ikke sikker paa, om denne var aldeles paa- lidelig. Bl. a. spøgte han ogsaa med et Ministerium RiChter, I)aae, Sørenssert.“ Men netop ved denne Tid blev der Tale om, at Kongen skulde aflæggge et kort Besøg i Sverige, medens Kronprinsen forblev i Norge. I Christiania var man for øvrigt stærkt op- taget af det, som var bekjendt angaaende de Stemninger, som havde bevæget sig inden Høiesteret ved den sidste Afgjørelse. Men det ansaaes alligevel ikke opportunt at paavirke Opinionen i den Retning. Christopher I–iartsteert, som havde megen An- del i den fattede Beslutning, ønskede, at der ikke skulde skri- ves om denne i Aviserne, og paa hans Vegne bad Friele mig ikke skrive i Z4ftertpostert. Meget mod mit Ønske afstod jeg ogsaa derfra, men bevarede dog fremdeles mine Tvivl om, hvad der her havde været rigtigt. Saa kom jeg I5 Marts i en eiendom- melig politisk Middag paa Slottet, hvor jeg var buden sammen med Professorerne Daae, Aubert Ebbe HertZberg og L. Dietrichson samt Borgermester E. Rygh og Kommunens Ordfører Byskriver Petersen Stemningen var tvungen; alene I–IertZberg og Dietrich- son varêlivlige og utvungne. Næste Dag skrev jeg herom: 256