Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/249

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

RIGSRETSDOMMENE Ved denne Tid skulde mit Arbeide paa Slottet være ophørt. Men jeg blev fremdeles hyppig tilkaldt. Jeg skrev derom II Marts: „Prins Eagen er reist; men det lader ikke til, at min Opvartning tilhove dermed skal være afsluttet. Saavel Kongen og Dronningen som Kronprinsen har sagt mig, at de oftere haabede at se mig, ogsaa efter Prins Eugens Afreise.“ Det havde været bevægede Uger, hvori jeg havde været sammen med Kongeparrets yngste Søn. Men de havde atter bragt mig en Række af gode, ublandet gode Minder, som aldrig vil kunne glemmes. Vi, som blev tilbage, vi stod her med den gamle Følelse af at sidde midt oppe i et Uføre, af hvilket det vilde falde vanskeligt, ja mere end vanskeligt at komme ud. Smag gik fremdeles omkring med sine Ministerlister og syntes at have Haab om at faa noget istand; men det spurgtes vedvarende, paa hvilken Platform dette skulde ske, og det var langtfra klart. Han selv havde netop ytret, „at det neppe var rimeligt, at Ven- stre vilde antage et af de hvilende Forslag om Statsraadsagen“. Dette var jo den Mulighed, som altid havde spillet med ind i Kompromisplanerne, og naar den nu svigtede, hvad var det saa, der kunde byde et Grundlag for en fremtidig modas vivendi mellem Partierne og Statsmagterne? Alt saa paa den Maade ligesaa trøstesløst ud, som det tidligere havde gjort, og man havde ikke rykket et eneste Skridt fremover. Ingen kunde raade Fremtidens Gaader. – Men fra den anden Side søgte de dirigerende Kræfter at ud- nytte, hvad man saa af Fordele i Situationen, som den forelaa. Jeg finder i mine egne Optegnelser for S. D., II Marts, følgende: „Iaften holder Venstreforeningen Møde, og imorgen har Odels- thinget Møde for lukkede Døre. Sandsynligvis vil man forlange udleveret Regjeringens Protokoller for at se, om Selmer frem- deles er i F–unktion og deltager i Statsraadets F–orhandlinger. Man kan her vente et stort Numer.“ Jeg havde mine Efter- retninger herom fra Rigsarkivar Birkeland og Amtmand Ryn- ning, der i alt, som nu kunde ventes at ville ske, blot saa Føl- gerne af de halve Forholdsregler. „Rynning sagde, at der igaar 25l