Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/211

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

DE FØRSTE FOLKEMØDER – i norske Forhold. Jeg har selvfølgelig modtaget dette ærefulde Tilbud, der giver et nyt Bevis paa min dyrebare Konges Tillid til mig. Rimeligvis vil jeg iaar faa mere Tid til min Raadighed end iljor, da jeg var hos Prins 0scar, som nu er paa Vei til Brasilien.“ Videre heder det under 22 jarmar: „Med Folkemøder og Reiser til saadanne gaar det fremdeles rask. I Lørdags holdt jeg for et talrigt Publikum et historisk Foredrag [i Fredrikshald] og var saa Søndag paa Præstebakke i Enningdalen, hvorhen jeg ledsagedes af General Grimsgaard, Politimester Moss o. fl. Jeg advarede mine Tilhørere af det rene Venstre, gamle Elever og Venner af Nie. jal. Sørensen Jakob Sverdrup og lignende Herrer mod Følgerne af Venstre- politiken, idet jeg gjorde dem opmærksom paa, at de Smaa vilde komme til at lide og Anstifterne at gaa fri, [og] fremholdt Ven- stres Dobbelthed. Jeg tror, at jeg gjorde Virkning. To af mine Tilhørere sagde til en af mine Ledsagere fra Fredrikshald: „Vi skulde være ganske enige med Doktoren, om han blot vilde ræsonnere lidt over Morgenbladet med.“ lgaar holdtes den store Festmiddag iAnledning af Kongens Fødselsdag, hvor der herskede den mest ublandede Loyalitet og Hengivenhed for Kongehuset. [Skolebestyrer] Gjertsens Tale var maaske ikke heldig, og idag er der flere, som ytrer sin Misfornøielse med den. Emil Smag sagde idag til mig, at han navnlig var fortvivlet over, at der var talt om I–Ierrerrte af Guds Unaade, og at Gjertsen blot gav Anvisning paa at vende sig til Thronen. uden at tale om, hvad vi selv skulde gjøre. Thorvald Meyer stansede mig paa Gaden og vilde høre min Mening. Jeg stivede ham op og sagde, at her var dog ingen Fare paafærde, og at vi vilde faa Skrub af Radikalerne, om vi saa ingen Ting gjorde. Han lod til at være mere beroliget, da vi skiltes. Jeg erkjender, at Fr. Gjertsert ikke var Manden til at holde en politisk Tale, der skal have en demonstrativ Karakter og dog være uangribelig, allermindst paa en Tid som den nærværende. Men saa er det mig heller ikke muligt at være med paa at kritisere og lade en Meningsfælle i Stikken, naar 2l3