Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/196

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

- DE FØRSTE FOLKEMØDER denne Art, og derfra kolporteredes de igjen tilbage til os her i Landet. Saa meget kunde ialfald siges, at alt talte for at vise stor Forsigtighed. Det næste Folkemøde, som nu holdtes, var paa Fjordens Vestside, paa I–Iorten, og det holdtes 28 November, med Marine- kaptein WisbeCh som Dirigent. Her mødte jeg paa ny efter Indbydelse sammen med Professor Daae og Pastor Færden. Her optraadte ogsaa 0berst Giertson, til hvem der intet havde været at se siden Mødet i Kodal. Han var nu Indlederen og holdt et Foredrag, som synlig var bygget paa det samme, han to Maaneder i§Forveien havde villet byde Albert jaCobsen. Som Vi allerede havde hørt i Kodal, Var der tre ubegribelige Ting i Verden: Ørnens Vei paa Himmelen, Slangens Vei paa Klippen og Skibets Vei i Havet. Men dertil kunde nu som den fjerde Ting føies: Nordmandens Vei mod Revolution.“ Ingen Venstremand optraadte her som Taler. Derimod blev der et godt .Foredrag at høre fra en af Jarlsberg og Lart1iks Amts egne Storthingsmænd, Gaardbruger I–Iorgen. Saa var der ogsaa en anden Gaardbrugerder fra Amtet, Hans Bakkeskoag. Han kom med nogen eiendommelige Særmeninger, der ikke kunde finde noget Tilhold: „Friheden fødtes i Kiel; dens Vugge stod paa Eidsvold.“ Distrikternes egne Mænd indtog her en mere bemærket Plads, end de havde gjort paa de andre Møder. Blandt dem var Kirkesanger Drivdal fra Brunlanes, der navnlig gav Exempler fra Arvesens Rundreise i Amtet, som han skildrede i ligefremme 0rd. To Dage senere mødte Daae og jeg atter Arvesen, som nu var kommet over paa Follo, og da blev det muntert. Denne Gang søgte og traf vi ham i Aas-, hvor der i Kommunelokalet var arrangeret en Sammen- komst, til hvilken alle, som vilde betale 25 Øre, havde Adgang Det heder i et af Referaterne, at Arvesen skulde havt Kr. 20,oo i Honorar for sit Foredrag. Mødets Arrangør og Leder Var den i de Dage meget kjendte Karender ()lsen Diset, og han bragte efter Foredraget Arvesen Forsamlingens Tak, hvorpaa han erklærede, at her skulde der ikke være Diskussion. Hvem, l98 “