Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/178

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

DE FØRSTE FOLKEMØDER venlig og omgjængelig Mand, og han kunde taale mangen en skarp Tale, uden at fare op. Ved Mødet paa Mysen var det første Gang, jeg havde An- ledning til at se ham optræde i disse 0mgivelser. Siden lik jeg ofte være sammen med ham. Men allerede nu blev jeg kjendt med hans Debatteringsmethode. Det var et Syn, naar han var kommet op paa Talertribunen, Som han med Værdighed satte sin graa Hat fra sig, og som han lagde Handskerne ved Siden af denne. Han var en behændig Mand, naar det gjaldt at forbløffe en Modstander, og hans Evne til at benytte sig af et lidet trick kom ogsaa frem her. ’Han havde for sig de to Professorer, Aubert i Retsvidenskab og Daae i Historie, med hvem han aldrig skulde kunne Sammenlignes. Man maa dog ikke tro, at det generede ham. Folkemøderne var som hele Turneringer i Jus, og Aubert havde til dette Møde medbragt et større Arsenal af Storthingsforhandlinger, Indstillinger og Betænkninger, hvorpaa han byggede sine Indlæg. Han satte sig, efterat han første Gang havde havt 0rdet, og fordybede sig i sine Kilder. Jeg husker, hvorledes han bladede i et Bind af Storthingets Forhandlinger. Saa kom jaeobsen op: „Man skal høre meget; men hvad Profes- sor Daae her har sagt, overgaar alt andet i Urigtighed.“ Aubert troede, at det nu gjaldt hans Universitetskollega, og hørte ikke efter, medens Jacobsen fortsatte med at citere – ikke Daaes, men hans (Auberts) egne Anførsler. Imidlertid lyttede Daae omhyggelig til JacobsenS Udvikling af, hvad denne paastod der var sagt, og i en Pause raabte han høit: „Jeg har jo ikke talt om noget af dette.“ Jacobsen paastod, at han ikke havde nævnt Daae. Men mange Stemmer vidnede, at Daae havde Ret, og at han var nævnt. Da sagde Jacobsen: „Jeg mente selvfølgelig Professor Aubert, og jeg beklager meget, at jeg har gjort mig Skyldig i en Misforstaaelse eller ForsnakkelSe.“ Episoden var hurtig tilende. Men Aubert, som ikke havde hørt. hvad der var indvendt mod hans Anførsler, kunde imidlertid ikke forsvare sig mod sin Angriber. Situationen blev paa denne Maade lidt komisk. Aubert burde have passet mere paa og fulgt bedre l80