DE FØRSTE F()LKEMØDER Der er en Drøm, som jeg ofte har havt i Tanker, og det er at skrive en Roman om en Folketalers Liv i disse Aar, 1883 og længere frem. Ludvig Daae sværmede altid for at ud- give en Saadan, hvis Helt skulde være en vestlandsk Type og hede Reinert Reinertsen, og jeg havde en tilsvarende Higen mod at behandle en typisk Folketaler. Helten i min Bog skulde være bygget over den Skikkelse, der i mine som i mange an- dres Øine bedst kunde tages som Mønster, nemlig over Albert jaeobsen. Men baade Daae og jeg har vel savnet Gnisten, og vore Romaner eller Noveller, hvad de nu skulde blevet, blev aldrig skrevet. Muligens har derved den norske Literatur været den tabende. Men endnu rimeligere er det vel, at vi begge to slap for at prostituere os paa et Felt, hvor vi ikke burde vovet os ind. Imidlertid er det Skade, at ikke Folkemøderne paa denne Maade er blevet benyttet. Det var et eiendommeligt Liv, som paa dem udfoldede sig, et Liv, som der neppe oftere vil være Anledning til at se gjentaget, og den, som fremfor nogen anden skabte Mødernes Stil, det var og blev Albert Jacobsen. Alle de andre blev Sinker mod ham. Der Var megen Uhygge, som fulgte med disse Møder. Men Liv var der, og saadan som Folket netop paa den Tid var, viste det sig i de Dage, baade til det gode og til det onde. Man havde to Former for disse Møder. Der var Foredrags- møder, og der var Diskussionsmøder. Men Livet, det typiske Folkemødeliv, det hørte især hjemme paa disse sidste. .Diskus- 12 – Yngvar Nielsen: Under 0scar Il.’s Regjering.
