NÆRMERE BERØRlNG MED KONGEFAMILIEN jeg Professor Aubert iJævnaker og Mægler SChiibeler i Om- egnen af Fredrikstad – kunde man ikke lægge synderlig Vægt paa de Folks Meninger, der lod sig saaledes omstemme, og at derfor hans Resultater neppe vilde blive varige. Jo, sagde han, det vilde de. Da jeg, idet vi skiltes, sagde, at han nu burde være med paa at jævne alt, og at han burde arbeide paa at grunde en varig Ordning, at gjenoprette Forfatningen, lo han, slog det bort og gik sin Vei.“ “ Medens Valgkampen varede, var jeg for det meste fravæ- rende fra Christiania, tildels ogsaa fra Landet. Jeg var for Aflen- posten anmodet om at være BIadets Korrespondent ved Aab- ningen af den nye Mellemrigsbane Sundswall-Trondhjem, og benyttede Anledningen til at se mig grundig om i Norge som i Sverige. Jeg reiste over Göteborg til Stockholm og saa over Upsala, hvor jeg var indom i Bibliotheket, til Sala, hvorfra min videre Vei var lagt over Gefle til Sundswall. I–ler skulde der aabnes en Udstilling, og i denne Anledning stod Byen rent paa Ende. l(ongen, Kronprinsen og et Par af de andre Prinser kom til Sundswall, ledsaget af Storhertugen af Weimar, og de modtoges med Glans. Kongen aabnede Udstillingen. Ved denne Høitidelighed lik jeg en l(ollega fra Christiania, nemlig Auditør 14ffred Sinding-Larsen, som repræsenterede Morgenbladet Vi enedes straks om at optræde i broderlig Enighed og hævde vore to Blades gjensidige Interesser uden Tanke paa Rivalisering, og jeg tror, at dette var til gjensidig Fordel for de to store Or- ganer. Vi gjorde ogsaa Bekjendtskab med forskjellige svenske Pressemænd, og fik det derved endnu mere behageligt. Sinding-Larsen og jeg var 22 Juli med paa det store Fest- tog, som fra Östersund til Trondhjem aabnede den nye Mellem- rigsbane. Det blev en mindeværdig Tur. Pressen havde sin egen Vogn, hvori Göteborgs Handelstidnings bekjendte jlygande, MoritZ Rabenson ansaaes som den selvskrevne Præses, og hvori mange andre stræbte at komme ind, uden at blive optaget. Blandt dem, som blev hilset velkommen hos os, var Statsraad Hans Forssell og nogle Rigsdagsmænd. Derimod vakte Emil jonas’s l27
