angren og alt andet er til ingen nytte. Der er vel endnu prædikanter tilbage, som prædike anger over synden og naade, men de skille ikke Guds bud og tilsagn ud fra hinanden, saa at man kan lære, hvorfra og hvorledes angren og naaden kommer. For angren flyder ud af budene, troen af Guds tilsagn, og mennesket blir altsaa retfærdiggjort og ophøiet ved troen paa det guddommelige ord, medens det ved frygten for Guds bud er bleven ydmyget og dreven til selverkjendelse.
26. Dette var nu om gjerningerne i almindelighed og særlig om de gjerninger, som et kristenmenneske skal øve mod sit eget legeme. Nu vil vi tale om flere gjerninger, saadanne som det gjør mod andre mennesker. For mennesket lever ikke bare i sit eget legeme, men ogsaa mellem andre, mennesker paa jorden. Derfor kan det ikke undlade at komme i forhold til dem; det maa tale med dem og have noget at gjøre med dem, om end ingen saadan gjerning er det fornøden til gudsfrygt og salighed. Derfor skal dets sindelag under al dets gjerning være frit og kun være rettet paa at tjene og gavne andre folk dermed og ikke have andet for sig, end hvad der er de andre til fordel. Det kaldes da et sandt kristenliv, og der gaar troen med lyst og glæde til gjerningen, som st. Paulus lærer Galaterne (5, 6). Og til Filippenserne, hvem han havde undervist om, hvorledes de havde naade og alt godt ved sin tro paa Kristus, fortsætter han denne sin under visning videre, idet han siger: Jeg formaner eder ved al den trøst, som I har i Kristus, og al den trøst, som I har af vor kjærlighed til eder, og ved alt fællesskab, som I har med alle aandelige, gudfrygtige kristne, at I fuldkommen vil glæde mit hjerte, og det paa den maade, at I fremdeles vil have ét sindelag, vise kjærlighed, den ene mod den andre,
