ovenfor anførte fem Punkter angaar. Til Støtte for nærværende Andragende vil man gjøre opmærksom paa, at en lignende Lempning af Skolens Retskrivning efter Litteraturens i Tidens Løb forandrede Retskrivning, hvorved paa en Maade det ophøjes til Lov for Skolen, der allerede er tilstede i Litteraturen som temmelig gammel og udbredt Vedtægt, allerede er godkjendt i Danmark, idet “Underviisningsinspecteuren”, Madvig, under 27 Januar 1855 har udstedt en Omgangsskrivelse om denne Sag til de lærde Skoler i Danmark. Denne Skrivelse giver den nyere Retskrivning Ret i Hovedpunkterne, nemlig om Selvlydsfordoblingen og det stumme e, og det uagtet den nyere Retskrivning aabenbart ikke har vundet saa megen Indgang i Litteraturen i Danmark, som i Norge, saa det synes, at kan man stemple disse to Forandringer som godkjendte for Danmarks Vedkommende, saa kan man udentvivl endnu sikrere godkjende alle de 5 Artikler hos os, som ovenfor ere opstillede. Følgende Ytringer i Madvigs Skrivelse hidsættes (Side 10):
“I denne Tilstand (nemlig i det “Forviklede og Usikre” i Brugen af Selvlydsfordoblingen og det stumme e som Udtryk for Selvlydens Længde) ligger baade med Hensyn til Underviisningnen i Læsning og endnu mere til den Retskrivning og til Beqvemheden og Sikkerheden i Brugen af Sproget udenfor Skolen en Opfordring til en Regom, der neppe lader sig afvise, og denne kan ikke rimeligen gaae ud paa andet end aldeles at opgive baade Selvlydsfordoblingen og det stumme e som Betegnelse paa Selvlydslængde.” Hertil slutter sig følgende Ord paa Side 11: “Opgives det stumme e som Tegn for Selvlydslængde i lukkede Stavelser, vil man udentvivl med det Samme maatte give efter for Paastanden, at det stumme e i Enden af danske Ord, der slutte med en Selvlyd, aldeles skal falde bort, ikke blot, hvor det forhen sattes af mange, i Navneord (Bie, Roe, Bye, Øe), men ogsaa, hver det endnu sættes af de Fleste, i de Former af Adjektiver og Verber,
