som gjør den saa pinlig? — Det er, at Tro og Tænkning bliver Alternativer for os. De er det ikke; men det stiller sig saaledes for os, og den onde Aand, som tydelig nok arbeider i vor Aand, driver paa, at de skal blive Alternativer, saa skarpe Alternativer som muligt. I forstaar mig saa godt, for I har oplevet saameget af det.
Og tro ikke, dette er indskrænket til akademiske Kredse. Gaa ned paa Bryggerne — til Sjauerne, du vil finde det samme. Bor du paa Landet og har Husmænd, du vil træffe det samme. De pines af dette: Enten — Eller. Ja, jeg har kjendt Mennesker, som har fortalt mig, at de endog som Børn martredes ved dette om «de sex Dage.» Idet deres Hjerter var aabne for Liv i Gud, 833 martredes de af denne «Tvil.»
Og hvorfor taler vi saa lidet med hverandre saadan i Dagliglaget om religiøse Ting? — Er det bare paa Grund af den religiøse «Blufærdighed»? — Jeg tænker ligesaa meget, fordi man ikke tør tale rent ud. Man tør ikke tale om det saadan, som man har det,
