Hopp til innhold

Side:Tvil - en prædiken for studenterne.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Jesu Person, som virkede hans Opstandelse, og som virker det Liv i Gud, en Kristen lever. Og det forstaar sig, det lille, som i den Forstand blir min Tro, at det er den Grundvished, jeg virkelig lever paa, det bliver ogsaa en Nødvendighed for mig og behersker min Tænkning, som jo ethvert Menneskes Tænkning beherskes af det, som virkelig er blevet hans Tro. Men det bliver ikke egentlig nogen Indskrænkning i min frie Tænkning.

«Ja,» vil I kanske sige, «dette, som du har talt idag om at tænke frit, det er din Overbevisning, din Løsning af dette Spørgsmaal, det hører vi nok; men vis os, at det er Jesu Løsning, da først hjalp du os. Kan du vise, at Jesus siger, som du har sagt idag?»

Ja. — Vi behøver ikke at gaa længer end til Texten idag. Der forekommer netop et Sammenstød med det kirkeligt Traditionelle. Synagogeforstanderen tog tilorde og foreholdt Folket, at det stred mod Religionen at helbrede paa Sabbaten.

Hvad appellerer Jesus til da? — Ja, maa vi ikke sige til «Fornuften», som jo Bibelen idet-