Har mangen Helt forfærdet.
Hvor mangen veed at sige fra
Om Qvinden udi Tekoa
Og hendes viise Tale;
See/ Tiden vilde fattes mig/
Om jeg dem skulde hver for sig
I stycke-viis afmale.
Hvi skulde Qvinder miste sit/
Du vil dog icke miste dit
Hvad du har self forhvervet/
Saa bør ey heller Qvinders Roes
At graves ned i Myr og Moes
Og ligge der fordærvet;
Thi Christus selver har befalt
At det skal siges over alt
Hvad som den Qvinde giorde
Der styrtet ud det Nardus-Vand/
Som over Christi Hovet rand
Før hand blef lagt i Jorde,
At hvor det Evangelium
Bliir prædiket ald Verden om/
Da skal mand og forkynde
Til hendes Ihukommelse
At hun mod Christum lod betee
Sin Villighed og Ynde;
Den u-forfalsket Salves Lugt
Opfylte Huuset meget smugt/
Men Qvindens Navn og Minde
Side:Trende Bibelske Bøger udi Riim forfattet av Peder Dass.djvu/6
Utseende
Denne siden er godkjent