Saa tog da Boas karsk og sund
Sin unge Ruth til ægte/
Den gamle Stad med Haand og Mund
En megen Fryd opvægte.
Og der hand ind til hende gik/
Forleente GUD den Lycke/
At hun i Lif en Søn undfik/
Som blef sin Faders Smycke.
De Qvinder i det Nabolav
Naemi strax besøgte/
Sin GUD al Priis og Ære gaf/
Som hielper dem ham frygte;
De sagde: GUD al Ære skee/
Som vilde det behage/
At du en Arving skulle see
Paa dine gamle Dage/
Hvor ved du kand forsikres vel/
At du med al din Stamme/
Beholde skal blant Israel/
Et Navn foruden Skamme;
I Dag er dig en Arving fød/
Hvor vel hand end er liden/
Som skal din Enkestand og Nød
Forsørge smukt med Tiden;
Tak derfor GUD du den bekom/
Hvis Hierte skal bevægis/
At du kandst paa din Alderdom
Af hannem vederqvægis;
Side:Trende Bibelske Bøger udi Riim forfattet av Peder Dass.djvu/52
Utseende
Denne siden er korrekturlest