Og efter Ordres som hun fik/
Den ganske Sag forrettet.
Det lacket fort ad Aftenen/
Mand ædet har og drucket/
Det trætte Folk sin Møye hen
Med Viin og Vædske slucket/
Ja/ Boas selfver gladelig
Den skienkte Skaal samtyckte/
Indtil hand maatte legge sig/
Og Søvnen hannem trykte/
Blant Hoben iblant Negene
Hand lagde sig at slumme;
Der Ruth fik saadant til at see/
Hun tøvet ey at komme/
Men ilet hen til samme Sted
Før nogen kund’ det agte/
Og lige hos hans Fødder ned
Henlagde sig saa sagte;
Ved Mandens Been hun foldet op/
Mens Boas blef forfærdet/
Hand tænkte mindst en fremmet Krop
Var ham saa nær indgiærdet.
Hand vognet midt i Nattens Tid
Og sig tilsammen-træcker/
Hand spurde/ hvem er kommen hid
Og mig af Søvn opvæcker?
Hun svaret: Herre/ jeg er Ruth
Den Moabitisk Qvinde/
Side:Trende Bibelske Bøger udi Riim forfattet av Peder Dass.djvu/41
Utseende
Denne siden er korrekturlest