Hun tog det Raad den Gamle gaf/
Og Reysen strax henbøyer
Til Boas Pigers Sanke-Lav/
Og sig til dennem føyer/
Blant dem hun gaar/ blant dem hun staar/
Og sanket mens hun lystet/
Indtil at Byg og Hvede var
I Huus og Lader høstet/
Saa mangen gang til Jorden ned
Den trætte Krop maa lude/
Og for et Ax at stryge Sved/
Til Høstens Tid var ude.
Saa drog hun siden atter hiem/
Der hun lod af at samle/
Og førte saa til Betlehem
Sin Avling til den Gamle.
Der nogen Tid forskinnet hen/
Til Ruth Naemi taler:
Her Ruth/ min Daatter og min Ven/
Hvad jeg dig her befaler:
Den Boas her i denne Bye/
Som er vor neste Frende /
Af hvilken her gaar megen Ry
Blant alle dem ham kiende;
Den Mand du gaf den store Roos/
At hand saa from sig teede/
