Side:Trende Bibelske Bøger udi Riim forfattet av Peder Dass.djvu/34

Hun tog og frem og hende gaf
 Udaf sin fattig Evne
Det lille Mad hun aad udaf/
 Og det hun monne levne:
Hun tænkte saa/ jeg icke kand
 Det over Hiertet bære/
At see dig med en Brødløs Tand
 Og mig at mættet være.
O kunde mange findes her
 Af ligedan Gemytte/
Mand for alt Guld i Verden er
 Ey burde dem bortbytte.
Da nu den Gamle med behag
 Saae hvad der hiem blef baaret/
Hun spurte/ hvor har du i Dag
 Min hierte-Daatter vaaret/
Hos hvem har du arbeydet nu
 Hvis Ager har du gravet/
Hvo haver kommet dig ihu
 Og med det Byg begavet/
Velsignet være den for GUD/
 Som dig min Daatter kiente/
Fra Gud hand vist er skicket ud/
 Som os den Hielp tilsente;
Hun sin Hosbondis Moder gaf
 Strax Sandingen tilkiende/
Og alle Ting fortællet af
 Hvor det gik til med hende;