Som din Hosbondes Moder er/
At du dig vil paatage
En svar og lang Udlændings-Fær
Med hende bort at drage/
Og efter din Hosbondis Død/
Langt heller vilde lide
Med hende baade Sorg og Nød/
End hiemme rolig sidde/
At du forlod dit Huus og Hiem/
Da hun sin Reyse spente/
Og fulte hende bort til dem
Du ey tilforne kiente;
See saadan din Oprigtighed
Skal HErren self belønne/
Thi den alvidend’ GUD vel veed
Om saadant ret at skiønne;
Og GUD som boer i Israel/
Skal med sin Vingers Skygge
Forvare dig saa gandske vel/
At ingen skal dig rygge.
Hun sagde: see min Herre har
Mig overflødig trøstet/
I det hand med sit milde Svar
Mit Hierte har forlystet/
Og talet mig saa venlig til/
Sin ringe Tienerinde/
Jeg ønsker hand fremdelis vil
Mig Naade lade finde;
Side:Trende Bibelske Bøger udi Riim forfattet av Peder Dass.djvu/31
Utseende
Denne siden er korrekturlest