Denne siden er godkjent
Der nu Naemi kunde vel
Af Ruthis Ord fornemme/
At hun var af en stadig Siæl/
Da lod hun sig betemme/
Hun hendis u-bevæget Sind
Med Ord ey meer bemøyet/
Men begge to paa Reysen ind
Til Canaan sig føyet.
Saa komme de til Betlehem/
Der hun tilforen boede/
Hun fant der forig Huus og Hiem/
Men mange Ting omsnoede.
Der det nu rygtes over Land
Og hendis Ankomst hørtis/
Da blef forundret alle Mand/
Den gamle Stad oprørtis;
Den eene spør den anden ad/
Hvad Nyt er disse Dage?
Naemi er her i vor Stad,
Hun kommen er tilbage;
Vi tænkte hun for langen Tid
Forraadnet var og borte/
Nu er hun atter kommen hid
Forinden voris Porte.
De spurte hende hver for sig/
Saa mange hende funde/
Er det Naemi er det dig/
Vi det ey tænke kunde.
