Side:Trende Bibelske Bøger udi Riim forfattet av Peder Dass.djvu/21

Det bliver eder alt forseent
Derefter til at vente/
Naturen har mig slet formeent
At bringe saadan Rente;
Min Alder ey tillade kand/
At jeg mig skulde gifte/
Og atter tage mig en Mand
Nyt Egteskab at stifte.
Og om mig GUD en Søn i Favn
I denne Nat vild’ skiencke/
Det blef dog eder ey til Gavn/
Det kand, I self vel tænke;
Hvor kunde I den Tid opnaa/
Det var forlangt at tøve/
I maatte eder lave paa
En stor Taalmod at prøve;
Maa skee før Drengen blef saa stor/
At hand sit Sind forandret/
Da var I lagt i Støv og Jord/
Og hen af Verden vandret.
Saa reyser hen til eders Land/
Og seer jærs Huus tilgode/
Hvo veed jærs Lycke vaagne kand
Naar I det mindst formode;
Og ingen er saa gammel end/
Om GUD det ville give/
I begge jo med smucke Mænd
Forsiunet kunde blive;