Side:Trende Bibelske Bøger udi Riim forfattet av Peder Dass.djvu/16

Naemi maatte friste det/
Der hun som Noe Due/
I Moabs Land omfløy forgræt/
Fant hverken Huus ey Tue/
Omsider der det saa paastoed/
Fik hendis Sønner begge
I Sinde til at fæste Foed
Forinden egne Vegge/
De sætte sig Landet need
Og Moabs Døttre toge/
Den ene Qvinde Arpa heed
Den anden Ruth hin kloge/
De tænkte saa mand ofte søt
I fremmet Skiød kand sove/
Hvor vel det bliver tit fortrøt
Af dem det monne vove.
Der efter det sig saa begaf/
Der Ti Aars Tid var omme/
Falt Mahlon samt og Chilion af
For Dødsens Lee hin kromme/
Saa sad Naemi der igien
Med tvende Sønne-Qvinder/
Hvor skulde nu de Stakler hen
Med sex forblegnet Kinder?
Hvad Raad var her at finde paa?
All’ Venner vare døde/
Den beste Skat i Graven laa/
Her stod tre Huuse øde.