Denne siden er korrekturlest
At Jøderne for Vold og Mord/
Sig maatte frit forfægte;
Den samme Dag der var anvent
Af Jøden Blod at sue/
Den samme Dag stod Jøden spent
Og lagde Piil paa Bue;
Der andre tænkte Kongens Dom
Var Hiemmels-Mand til visse/
Da falt Ulycken tung og grum
Paa deris egen Isse;
Thi Jøderne berede stod/
Det beste som de kunde/
At tappe deris røde Blod/
Som dennem Ont vil unde;
Hvor over at det kom saa viit/
Dem ingen røre torde/
De saae det blef en slet Profit/
Om nogen saadant giorde/
Og ingen kunde mod dem staa/
Men maatte fra dem vige/
Thi deris Frygt var falden paa
Det heele Kongerige:
At Øverster og Ombuds-Mænd/
Og Førster og de Store
Ophøyet mangen Jøde-Svend
I Landet hvor de fore/
Og unte dem Forleeninger
Paa Mardochei Vegne/
