De fattet om hans Fode-Blad/
Og Hiertet i dem var saa glad
Det brændte som en Lue/
De vare glad de saae ham her/
Men dobbelt glad de seer ham der
Hvor de kand sammen være;
Saa skal vor Qvinder visselig
Belønnis udi Himmerig/
Som JESU Død vil ære.
Og efterdi Guds egen Søn
Har æret self vor Qvinde-Kiøn/
Hvad er det at vi skulde
Fortie det de har forskyldt?
Dismeere bli’r vor Skam opfyldt
At mand er avindsfulde.
Om Mandens Roes er angenem/
Skal Ovindens derfor være slem/
Det kand sig intet skicke/
Skal Maanens Gang forhindres slet/
Fordi saa Soelen løber ret/
Det vil Naturen icke;
At andre kand eragtis stort/
Det skeer dig intet til forkort/
Du bliver jo den samme/
Vil du see tvert for GUD er goed?
Svar du det Pund dig er betroed/
Som GUD lod dig annamme.
Side:Trende Bibelske Bøger udi Riim forfattet av Peder Dass.djvu/11
Utseende
Denne siden er godkjent