ikke længere noget Spor efter. I sædelig Henseende bemærkes, at en vistnok ikke ubetydelig Flerhed af Landsprester lever i et Slags selvgjort borgerligt Ægteskab med de saakaldte Raadskvinder eller Følgekoner, der synes at have været ret populære blandt Bønderne[1]. Ogsaa inden den høiere Geistlighed støder man paa en lignende Foreteelse.
Sognepresten har i den katholske Tid følgende Indtægter:
1. Brugen af sin Prestegaard.
2. Indtægterne af det til hvert Prestebol efterhaanden skjenkede Jordegods.
3. Fjerdeparten af Tienden i Prestegjældet.
4. Desforuden følgende uvisse Indtægter:
a. Sàlafgift eller Utferd: 1 Ko for hver Bonde eller Bondekone, noget mindre for fattigere Personer.
b. Innarganga: 1⁄2 ℔ Smør.
c. Pusefe: 6 Penninge.
d. Høitidsoffer paa 17 Helligdage i Aaret[2], paa flere Steder vistnok ansat til en fast Ydelse: Offertold.
De 14 kongelige Kapeller, hvortil Kongen havde Patronatsret, udgjorde saa at sige et Stift for sig. Overopsynet med Geistligheden ved disse Kapeller førte Provsten ved Apostelkirken i Bergen, der ved enkelte Leiligheder havde Ret til at bære biskopeligt Ornat. Hans Embede – Provstiet ved Apostelkirken – var meget rigt doteret med Jordegods, ligesom der til samme laa en egen Embedsbolig. Næst efter ham stod Provsten ved Maria Kirken i Oslo; fra 1314 af fungerer Indehaveren af dette Embede tillige som Norges Riges Kantsler, ligesom begge Provsterne var Medlemmer af Rigets Raad.
Af de 14 kongel. Kapeller var oprindelig 4 Kollegiat-
