stor eller lidt større, altsaa præsumeres, at den vil koste ligesaa meget eller lidt mere, og begge med Bind i 2 volum. formodentlig vil komme paa 6 Rdlr. Jeg vil ikke saa lige raade nogen til nu at kjøbe den 1ste Tome, thi det kunde da maaskee være dem vanskelig siden at faa den anden separat, men jeg raader ganske vist til, at de, som elsker nye Bøger, vil kjøbe hele Bogen, naar den er færdig, og jeg er vis paa, at jeg skal fortjene tak af dem, som ellers ikke saa lige lik af slige Bøger, som det er blot min Kjærlighed og omsorg for Brødrene, som driver mig til dette at melde; de som ikke veed af anden Raad, og vil da give mig commission, skal jeg gjerne derudi tjene, som jeg og vil give Ordre til, saasnart Verket er complet, at kjøbe mig op 30 Exemplarier, hvorimod jeg da kand tjene dem, som det forlanger.
6. Mig er nogle gange blevet andraget, det jeg og ved efterspørgsel har befundet og med forundring fornummet, at saavel de Residerende som Personelle Capellaner paa eendeel steder ei faa nogen communication af alle de Breve, Anordninger og Ordres, som gaar Embedet an, da dog eenhver Præst saadant bør vide, og hafve til sin sikkerhed og efterretning, altsaa vil det være fornøden, at det herefter skeer.
7. Det skulle gjøre mig meget ont, ja ikke blive uden paatale, om jeg skulle enten paa Visitatzer eller ved andre efterretninger fornemme, at den huus-besøgelse, som Loven saa alvorlig byder, og som jeg indstendig har formanet til, enten siden ikke har været taget iagt, som den burde, eller og igjen begynder at forfalde, da den dog er en pars Officii, og sandelig høy-nødvendig og nyttig, at den med Gudshjelp, naar den ret alvorlig og i Kjærlighed gjøres, kand gjøre meget til en god Orden i Meenigheden, til Guds Kundskabs formerelse og Gudsfrygts øvelse i huusene. Ja jeg frygter, at uden saadan den offentlige Gudstjeneste, den Gud bedre! de fleeste i deres Vankundighed ikkun af en sædvane besøge og gjøre sig liden eftertanke af, lidet udretter hos de grove og gemeene Folk, saa jeg ret alvorlig declarerer, at jeg ikke kand holde dem for nogen retsindig Lærere og omhyggelig Sjæle-Sørgere, som er uvillig og ulystig til den saa nyttige og anbefalede Embedes deel, naar dertil kand findes tid (uden naar høy Alderdom, svaghed eller saadanne omstændigheder gjør det umueligt); men jeg vil ikke nefne, hvad jeg holder dem for, som enten af hofmodighed holde sig for god dertil, eller af dovenhed og magelighed gide ikke og mene, det er nok, de gjøre deres Søndags gjerning, og reise i Sogne-bud, naar de blive hentede; men jeg vil visselig haabe bedre af de fleeste Kjære Brødre, at de baade erkjende nødvendigheden, og gjør
