Ved denne Leilighed vil jeg og bede samtlige Sogne-Præster
paa Landet at gjøre, hvor det behøves, oftere Erindring
til deres Meenigheder om Kirkegaardenes istandsettelse,
efter Forordningen, til den fastsatte termin, og at eenhver
Præst, saasnart terminen er forbi, sc. et Aar fra Forordningens
Dato om Kirkerne, ville indberette til Provsten, om Kirke-Gaardene
ere satte istand eller ikke, og Provsten igjen indberette
det til Stiftbefalingsmanden og mig, paa det vi derom
kan skrive til Vedkommende. Jeg forbliver iøvrigt med beste
ønske &c.
Bispe-Residencen den 4de Martij 1735.
P. Hersleb.
1. Med sidste Post er mig tilhændekommet et Kongl. Allernaadigst Rescript, som derhos in Copia følger, om een Collect over det hele Stift at indsamle til den Evangeliske Kirke i Pettersborg, og den samme forderligste at remittere til Kjøbenhafn. Denne Collect kommer vel noget hastig paa den forrige til Ole van Gaarden, men efterdi det er Kongens befaling og tilmed et saa meget gudeligt Verk, saa tvifler jeg ikke paa, at jo de Kjære Brødre baade opmuntrer deres Meenigheder, og stræber, det snareste skee kand, og at faa først Noticen, siden pengene indsendt til Provsten, og Provsten igjen til Mig.
2. Efter løfte vil jeg og gjøre hele Clericiet Enke-Cassene tilstand til afvigte Nyt-Aar bekjendt, sc. at dens Capital nu er 15000 Rdlr., som alle staar paa Rente, at 4 Enker iaar har nydt pension, at dog alle det Aars Renter ere oplagde til Capitalen, saa at Distributzen er tagen af de andre smaa indløbende sportler, som Bøder, Mulcter, endeel af Hospitalerne &c., at tilkommende Nyt-Aar bliver 7 Enker, om de alle lever, som skal have Distributz, at jeg endnu, for at spare Cassen, vedbliver at gjøre en Casserers fulde tjeneste i alle ting uden Løn; at Regnskabet dette Aar er sildigere aflagt end burde, kommer ikke saameget af min Bortreise paa Visitatz, men mere af, at Renterne fra een og anden saa sildig ere indkomne, saa og at Enkerne ikke i rette tid haver afhentet deres pension, hvorfor jeg herved venlig vil ombede de Præster, i hvis Sogn Enkerne, som nyde, ere, at de ville bede dem strax efter Nyt-Aar at
