tillige hermed constituere førbenefnte Hr. Augustinum Schjelderup som Vice-Præpositum udi Jarlsbergs Provstie, at han, efter fuldgjørende aftale med Provsten Mag. Gerner om Forretningerne, isærdeleshed paatager sig de i Loven anbefalede Provste-Visitatzer med fliid og omhyggelighed at forrette og ellers hvad andet Præpositus af ham i Provste-Embedet udi sin Svaghed og loflige forfald kand forlange. Til den ende Jeg venligen vil hafve ombedet alle Velærværdige Sogne-Præster i Provstiet, at De meerbemeldte Hr. Augustinum Schjelderup som Vice-Præpositum erkjender, og i alle Forretninger, hvor hans vicaria opera paa Provstens Vegne herefter kand fornødiges, beviiser hannem ald Ære og Velvillighed, samt at De saadant for Deres subalterner af Clericiet kundgjør, og endelig at, naar dette bref i Provstiet er omgaaet og af alle paategnet, det da blifver tilsidst i forvaring hos Vice-Præpositum. Mens med de øfvrige ting, som de publiqve penge, de aarlige underretninger og rapporter, de blifver herefter, som for, til Præpositum indsendte, som dem samler og til mig forskikket besørger, som og hvad Justits- og Skifte-Sager angaar, til ham ommeldes.
Hvornæst Jeg vil hafve baade Dno. Præposito til denne hjelp og Soulagement i Embedet, Dno. Vice-Præposito til dette Embede og samtlige Dnis. Pastoribus til denne Deres Formand gratuleret, af hjertet ønskende fremdeles, som hidindtil, god harmonie imellem Brødrene, god fremgang i hvers Embede, og at ogsaa dette maatte tjene til Guds Ære og god nytte i Guds Kirke, og stedse forblivende Samtliges &c.
P. Hersleb.
Christiania den 24de Septbr. 1734.
Som Jeg meget vel erkjender, at den godhed, det heele Stift har beviist mod Vores Hospital med en saa frivillig hjelp og gave til den nye Kirkes istandsættelse (hvilken nu ved Kongl. Resolution er bleven baade en Hospitals, saa og en Sogne Kirke for Gammelbyens circumference), hvorudi alle Kjøbstæder (undtagen Moss, hvor Bogen ikke er bleven ombaaret engang, (Friderichstad, Kragerøe og Brevig), saa og alle Sogne i Stiftet undtagen Rygge, Id, Thunøe og Tosnæs) har viist deres Velvillighed og Redebonhed til et saa gudeligt verk, foruden endeel anseelige gafver fra fornemme hænder, at den godhed, inqv., har Jeg især Præsternes om-
