lader imod Aarets ende et ark papir omgaa i Provstiet, eller 2de efter Provstiets Situation og Beskaffenhed, hvorpaa hver Præst tegner med egen haand, enten at der er ingen Lejermaal aabenbaret, som kand høre Enke-Cassen til, eller og at Lejermaal er beganget af den og den, om han er Soldat eller icke, og hvis det første, da, om det er hans første, eller andet Lejermaal, begge tjenende paa Præstegaarden, eller Qvindfolket der tjenende og Karlen der og der tjenende, at Bøderne er indeholdet af Lønnen, eller og den og den dag ved Missive anmeldet hos Fogden til inddrivelse &c., og det papir saaledes af Provsten til mig indsendes, det snareste skee kand, paa det ved Cassens Regnskab saadanne ting kand iagttages. Skulle imod forhaabning, til Cassens skade, nogen Præst vidne, at intet Lejermaal er skeet, eller fortie noget saadant, eller forsømme saa betids det Fogden at anmelde, og derover Cassen miste sin Ret, da maa han icke fortryde paa, at Cassen hos ham self søger sin Regres, foruden anden tiltale for urigtig Attest.
5) Den Specification for afvigte Aar paa Fødde, Døde, Copulerede og remarqvable ting, som jeg havde forlanget af det hele Stift (og bekommet af de fleste steder meget exact og i rette tid, fra nogle steder langsom og lidet efterrettlige, fra andre saa perfunctorie, at man kunde se, de lidet skjøttede om at være exact, og fra nogle faa saa silde, at det ei kunde være undskyldeligt, og merkeligt, at nogle, som allerlettest kunde gjøre det, der boe ved Postvejen eller saa stærke alfare veje, at dem icke kunde fattes paa Leilighed at forsende det enten til Provsten eller Mig, saa jeg hafde tenkt at give det hele Stift en fortegnelse paa saadanne skjødesløse, at icke ved slige mine erindringer alle villige og agtsomme skulle ligesom fornermes, men at de forsømmelige skulle blive bekjendte; men endnu denne gang holdes inde dermed, i haab om bedre agtsomhed herefter, men med forsikring, at jeg skal for hele Stiftet nafngive de forsømmelige) den Specification, siger jeg, har jeg fordristet mig allerunderdanigst at indsende til Hans Kongl. Mayst., hvilken det saa naadig har optaget og derudi funden Behag, at mig allerunderdanigst er befalet dermed at continuere og til hvert Nytaar saadant at indsende. Altsaa, Kjære Brødre! det som tilforn var blot min Begjering og Curiositet, er nu en Kongelig Befalning, og bliver vor skyldighed, hvorfor jeg vil formode, at enhver derudi tager sin pligt tilbørlig iagt, saa Hans Mayst. kand finde allernaadigste Behag derudi, og icke fatte nogen u-naade derover, om hist og her skulle være Lacuner, da jeg nødvendig maatte melde, fra hvilke Kald intet er indkommen. Til den ende vil være fornøden, at enhver Sogne-Præst, saa og Residerende
