for sig, og viide, hvordan et Christelig huus skal være. Thi det ellers vilde lade meget ilde, naar slige siden paa erindring skulle svare, de har tjent i deres Ungdom i et Præste-huus, men de har icke seet sligt, og icke seet, at paa Sabbaten blef mere Gudsfrygt øvet, end paa de andre Dage.
9. Rygtet gaaer, at adskillige komme herop, som give sig ud for Studentere, antages til Præceptores, bruges til at prædicke, foreslaaes til Klockerier, som dog ieke bringe ringeste Beviis med sig, ja og skal der iblant dem være nogle relegerede, andre løbe fra Degne-Kald, Kone og Børn i Dannemark; hvorfore Præsterne maa tilholde saadanne, som komme i deres Sogne, at de skaffe noget Beviis for sig, hvor de komme fra, at man kand viide, hvem de ere; slige Beviiser de bør ønviise for mig eller Provsten, som hvert aar giver mig underretning om de Studentere, der ere i hans Provstie, hvilken Præsten bør give ham, og uden saadant Beviis og nogenlunde rigtighed kand ingen, som giver sig ud for Student, betroes at komme paa Prædikestolen, bruges eller foreslaaes til noget publiqve.
10. Naar Klockerier blive ledige, er jeg gjerne tilfreds med, at Præsten foreslaaer, om han veed nogen Student, hvilken dog ber have tilforn skriftlig anmeldet sig hos mig, og være efter mit udgangne Monitum hos mig antegnet iblant dem, som søge Klockerier, hvorover jeg holder fortegnelse; men veed Præsten ingen Student self at foreslaae, da skal jeg tilbyde de Studentere, som Klockerier har søgt, om nogen af dem vil have det, og hvis icke, da først kand antages forslag om andre.
11. Ingen Klocker maa indkomme med nogen Begjering at afstaae sit Klockerie for den eller den, imod visse vilkor, uden den, han afstaaer det for, er Student, da hans Capacitet og forhold skal blive undersøgt, og han af mig, om han findes duelig, voceres, saasom Klockere at kalde til de Kald, hvor Kongen har Jus Patronatus, tilkommer alleene Biscopen.
12. Klockerne skal efter Loven, foruden deres andre Embedets forretninger, endelig læse idetmindste een gang hver uge i een af Sognets fjerdinger, hvilket forud tillyses, og Ungdommen der møde ham; hvilke dertil icke ere duelige, de gjøre best, at de i tiide søge hos mig ved Præsten at faae noget lidet tillæg, efter Kaldets Beskaffenhed, og frasige sig Klockeriet; thi ellers blive de dog ved befunden uduelighed til at catechisere removerede, og nyde de da slet intet; thi her maa ingen Klocker være, som icke duer til at catechisere nogenleedes og underviise Ungdommen, og icke kand præstere det, som en Klocker tilkommer.
