Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Ottende Bind (1865).djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
41
Biskop P. Herslebs Embedsskrivelser.

og Cathedratrica saa og alle Rectores, alle resid. Capellaner, alle Capellaner, som nyde efter Forordningen; paa det alle de, som har haft nytte af Academiet, ogsaa kand hjelpe til Academiets underholdning; 3) at istædenfor det tilforne skulle svares efter Cathedratic. og Studii Skatt, skal det nu afdeeles Cessere, og Ligningen skee efter Kaldenes indkomster, hvilken Ligning Hans Kongl. Mayst. har befalet mig alleene at skulle i verk stille og den, efter befundne omstændigheder, at forandre, naar ickun den aarlige Summa rigtig uden afkortning af mig svares til Academiets Rente-Mester; til den ende har jeg foretaget mig Ligningen, og efter all muligste præcaution og circumspection saaledes forfattet den, at paa Deres Velærværdigheders Provstie, kommer aarlig at svare 42 Rdlr., hvilke jeg og paa hosfølgende Papiir har lignet paa Præsterne, saaledes som jeg meente og haabede, at det kunde være taaleligst; jeg har rettet mig efter al den oplysning, jeg har kundet finde og indhente, baade de Angivelser jeg har fundet for mig i Hr. Biscop Munthes tiid, de i Hr. Deichmanns tiid og de som ere skeede i min tiid, saa og hvad underretninger jeg self har kundet have og skaffe mig, og ønsker nu af mit hjerte, at jeg kunde være saa lykkelig at have gjort alle til Maade, hvilket jeg vel veed at være saare vanskeligt og fast umueligt, men efterdi det baade er Menneskeligt at feile og vanskeligt i deslige tilfælde at kunde gøre accurat ligning, saa vill jeg gjerne imodtage erindring og forbedring, og det paa saadan Maade: 1) Summen paa Provstiet skal staa fast og den er icke at forandre; thi den Generale Repartition har jeg giort med all omhyggelighed, taget fra, lagt til og mange gange forandret, indtil jeg har treffet baade Hoved-Summen og Provstierne nogenleedes proportionerede. 2) Dette mit Brev og hosfølgende Ligning gaar omkring til Præsteskabet, hvorpaa jeg vil venlig og indstændig bede, at hver for sig, cordate, ingenue et amice vil tegne under sin haand, om band baade for sin Person er fornøjet med sit paalagde Contingent, og om hand meener, at i de øfriges Contingenter kunde skee nogen billig forandring, og hvis hand for sin part formeener at være fornermet, da tillige melde, paa hvem af de andre det kunde legges og derhos føje kortelig, hvad Grund han har til sin paastand og formeening. 3) Dersom alle blive saa fornøiede, som jeg, uden nogen slags henseende i Verden, har gjort min yderste fliid, saa sendes Papiret mig igjen tilbage til min Soulagement og at henlegge som et Beviis for mig. 4) Men dersom nogen meener sig fornermet, om det var aldrig saa lidet, og band det har paategnet, da naar Papiret er gaaet omkring (hvilket maa skee det hastigste mueligt er, og det, om det icke i