andre ting, saa Jeg icke til vedkommende kand viise det frem, det staar og icke i min magt, at redressere det, og Jeg tilstaar, at Jeg mange ting glemmer self ved den mengde af Materier, som indløber; Endeel og er det Generale Klager uden omstændigheder, Personer, Navn, og da kand let tenkes, hvor lidet Jeg kand gjøre derved, uden participere i den gremmelse, som Retsindige Præster har derover, men ellers naar nogen virkelig vil besvære sig over noget med Reelle omstendigheder, som kand beviises, og den Klagende vil være ansvarlig til, skal Jeg gjerne anddrage det, om det gaar mig and; dog skal Jeg eengang udførlig skrive min meening om saadanne Klagemaall over deres skiødesløshed, som skulle straffe Synd, hvilket Jeg dennegang for vidtløftighed indeholder. Men hvad det Kiære Præsteskab skriver mig til, blot til min Efterretning, det overlades til dem self at skrive, paa hvad maade dem best behager.
17. Naar det behager Præsterne at indsende de Kongl. Bevillinger til Ægteskaber i de forbudne leed, uden at Personerne self kommer ind med (hvilket Jeg endelig samtøcker, naar der er omstendigheder som forhindrer, at Personen icke self kand komme), da har nogle sendet ind med til Hospitalet een altfor ringe ting 1 Rdlr. ja 2 ₻, derhos jeg vil minde, at det kommer een Herrens tiener til vel at have Commisseration med deslige fattige Folk, men end og tillige altid at befordre de publiqve stiftelser og see paa Hospitalets gafn; har de Raad til at løse Kongebrevet ind for at have ofte deres utidige villie, saa bør de og have Raad til at give til Hospitaler, som er altid Conditio sine qva non. Det var at ønske, at de giftermaaler i slegter, som her i Norge ere saa overmaade gjengse, at i afvigte Aar vel 100 Bevillinger ere komne, kunde gjøres dem vanskelige; saasom der er een heel verden de kand søge giftermaal udi. Endelig vil Præsterne tiene dem derudi at indsende paa deris Vegne og Viden om deris tilstand, da for een ordinaire Bevilling i de lengste leed fra hinanden, maa indsendes for Bøder til Hospitalet 2 Rdlr., i nærmere leed meere. Derhos observeris, at de Original Bevillinger med Original Forstandernes Qvittering blifver altid i Stifts-Kisten, til at holde med Forstanderne Regnskaber for indtegterne; derimod udgifver min Amanuensis een af mig vidimeret Copie til Præstens Efterretning, som Copulationen skal forrette.
18. Studentere, som efterdags ankommer i Sognerne, der at forblive noget, ville det behage Præsterne at tilsige, det de anviiser for Prousten, om det uden uleilighed kand skee, de Beviis de fører med sig, hvorfra de ere komne, og Testimonium vitæ, idetmindste indsender til Prousten een af Præ-
