om Stiftets sammenheng, saavel som en og anden Erindring, at jeg ved dette atter besøger det Ærværdige Clericie.
1) Er mig tilhænde kommen een Kongl. tilladelse om Beckens udsættelse i det gandske Stift for Anna Mule, afgangne Marcus Nielssen Hessis Efterleverske i Friderichstad, hvoraf følger indlagt een af mig verificeret Copie til Præsternis videre Besørgelse, men
2) ved samme Anledning vil Jeg indstændig bede samtlige Ærværdig Præster, at de ville behage med all fliid og Accuratesse at besørge saavel Collecternis som de aarlige Kirke-Expensers indsendelse til Prousten i rette tid; Jeg kan ikke bærge for de Kiære Brødre, at dette Stift i den fald staar i een blame og ont udraab i Kiøbenhafn hos Missionen, Biskop Worm, Helsingøers fattigis Forstandere, Slave-Cassens Directeurer og Academiet, hvilke alle hos mig har besværget sig, at dette det første og mindste i Circumferencen og nærmeste Stift i Norge plejer at være det seendrægtigste og urigtigste i deris Contingenter at indsende. Nu veed jeg saare vel, at det ikke er Prousternis og Præsternis skyld (i det ringeste kun faa, saa jeg med fortrydelse maa se, at jeg ikke end kand faa 1730 Aars-Regnskab afgjort), men efterdi det dog er een Beskyldning paa Stiftet, saa vil jeg gjerne stræbe, ikke alleeniste at bringe det ud af denne blame, men og at forhverve os samtlig dend Lov af Accuratesse, hvilket jeg dog ikke formaaer, inden de Kiære Brødre derudi vil komme mig til hielp, paa hvis fliid det allermeest beroer; jeg veed vel, det har sine vanskeligheder, og Præsterne finde deris Besværligheder med dem at indfordre og indsamle, men lyst og god villie gjør alle Besværligheder lette og alle vanskeligheder slette, har de derfore nogen godhed for mig, saa vil jeg derudi kjende det, jeg som ikke hellere kand have nogen roelighed i mit Sind, uden jeg har bragt hvert aars Sager i Rigtighed, jeg vil virkelig ansee det, som en velgierning imod mig og som et Kjendetegn paa, at jeg er det Kiære Præsteskab velkommen og behagelig, saalenge jeg derudi merker deres godhed for mig i at indsende alt saadant betids, og heller for tiden til Prousten, om hvis vigilance at indsende mig det jeg ikke tviiler paa, da ellers alle tilfælde, som kand paakomme og ikke forud kand sees, ved saadanne Pengis Bortkommelse, med Brand, med Tyves og anden ulykke, vil efter den foresatte tid komme paa deris egen Risico: en Modele til Tabeller over saadanne udgifter ville jeg gierne meddeele, men kand ikke, inden jeg selv faaer nermere underretning om alle ting, da jeg ikke skal forsømme at sende een til een hver Proust, imidlertid kunde mig ske een stor hielp og velgefald, om Prousten ville sende mig tilbage dend originale Tabel, som Hr. Deichmann skal have
